English        Danish        Swedish        Norweigian        Russian
Language                        Språkdrakten                        Язык      
Bulgarsk Køber-guide
Picture:
Nedenfor er en detaljeret oversigt over købsprocessen

Reservation
Når man har fundet en lejlighed, der opfylder ens kriterier, skal man indbetale et reservationsgebyr på 1.000 €. Ejendommen bliver herefter fjernet fra salgslisten i 28 dage.

Foreløbig købsaftale

Den foreløbige købsaftale indgås mellem køber og sælger. Når køber underskriver kontrakten skal man samtidig indbetale 10% af købsprisen (fratrukket reservationsgebyret). Beløbet skal indsættes på sælgers bankkonto. Såfremt køber ikke kan leve op til sin forpligtigelse og overtage lejligheden når denne er færdig, bliver de 10% ikke refunderet. Skulle man komme i en tænkt situation hvor sælger ikke er i stand til at levere lejligheden til køber, bliver deponeringen returneret til købers bank igennem NotarEjendommeUdland.

Endelig købsaftale

Når man underskriver den endelige købsaftale, der også inkluderer detaljerede specifikationer vedrørende ejendommen såsom overtagelsestidspunkt og materialebeskrivelse, forfalder de resterende 90% af købsprisen. Når restkøbesummen er overført og kontrakten underskrevet, kan køber lovligt overtage ejendommen.

Ifølge bulgarsk lovgivning må udlændinge gerne erhverve fast ejendom til beboelse eller investering, men de må ikke eje jorden hvorpå ejendommen ligger. I forbindelse med at Bulgarien er blevet medlem af EU, skal denne lovgivning ændres inden for de kommende 7 år, således at udlændinge gerne må eje jord. Indtil det sker, er det almindelig praksis, at jorden ejes af ejerforeningen i feriekomplekset eller firmaet der administrer komplekset.

Skøde og ejendoms registrering

Overdragelse af fast ejendom i Bulgarien sker ved at køber modtager et tinglyst skøde på sin ejendom. Tinglysning af skødet skal ske på det lokale tinglysningskontor og skal forestås af en advokat. Når skødet er tinglyst, skal advokaten registrere skødet i et centralt ejendoms register, for at sikre købers rettighed over ejendommen. Alle disse procedurer sørger sælger for bliver opfyldt.

Forbehold

Al information er givet for at vejlede køber bedst muligt. Det anbefales dog at søge uvildig juridisk rådgivning, i forbindelse med køb af fast ejendom.

©2008 Unique Developments | Forside | Om YOO | Kontakt Os | Juridisk | Site Map | Websystem fra InFX
NotarUtland, Osloveien 15, Pb. 6091 Sluppen, 7434 Trondheim, Norway